Spænd hjelmen!
easySure søger fremtidens forsikringsstjerne

Er du et ambitiøst og energisk ungt menneske, der elsker at hjælpe andre? Har du lyst til at dykke ned i forsikringsverdenen og gøre en forskel, når uheldet er ude? Så er easySure det perfekte sted for dig.

Image

Din rejse ud i forsikringsverdenen starter her

Som elev hos easySure får du chancen for at prøve kræfter med hele tre spændende områder:
· Kundeservice
· Produktudvikling
· Skadebehandling


Over to år kommer du til at lære alt om, hvordan et forsikringsselskab fungerer i maskinrummet og finde ud af, hvad der virkelig får dit faglige hjerte til at banke.

Uddannelse med et tvist
Du tilbringer ikke kun tid på vores cool kontor i Skanderborg, men også på Forsikringsakademiet, hvor du sammen med andre engagerede elever får en solid teoretisk uddannelse. Og bare rolig, det er ikke kun tør teori – du kan bruge det hele i praksis fra dag ét.

Ingen erfaring? Intet problem
Ingen forudgående forsikringsviden kræves. Bare du har viljen til at lære og lysten til at gøre forsikring nemt og forståeligt for alle. Vi leder efter en person, der siger "yes" til nye udfordringer og kan få tingene til at ske. Det er dog krav at du har studenter- eller EUX eksamen.

Image
Image

Sammen når vi længere
Vi er en ung og dynamisk organisation, der prioriterer sociale arrangementer og en positiv stemning. Vi tror på, at godt arbejde opstår gennem fællesskab og sjov. Derfor siger vi "nej tak" til hamsterhjulet og "ja tak" til eventyrlige arbejdsdage der bl.a. indebærer popcorn i arbejdstiden.

Farvel til SU
Hos easySure får du en elevløn på 23.596 kr. inkl. pension (2024 sats) fra den dag, du træder ind ad døren hos os. Derudover får du rabat på dine forsikringer og vi tilbyder en sund kantineordning, så du kan holde energien oppe hele dagen. Og selvfølgelig arrangerer vi de fedeste fester og sociale events. Ekstra bonus – der er ofte kage på kontoret.

Sådan er det at arbejde hos easySure
Vi kan godt love dig, at der ikke er to dage, som er ens. Du vil dele kontor med 30 andre energiske kolleger og være en del af et større fællesskab med over 150 mennesker. Hvis du elsker variation, godt humør og et dynamisk miljø, hvor der altid sker noget nyt, så er easySure det perfekte sted for dig.

Icon Icon Icon Icon

Få et indblik i vores hverdag

Er du vores nye stjerne?

Er du klar til at hoppe ombord på et meningsfyldt eventyr, hvor dine evner og dit engagement bliver sat i spil og kan være med til at gøre en forskel? Så skynd dig at sende en ansøgning til job@easysure.dk og fortæl os hvorfor lige netop du er vores nye forsikringsstjerne. Vi leder efter en elev, der kan starte den 1. september. Ansøgninger behandles løbende, så vent ikke for længe

Ansøgningsfrist: Så snart vi finder den rette, vi afholder samtaler løbende. Startdato: Som udgangspunkt 1. september 2025, der kan være mulighed for at starte tidligere som studentermedhjælper.
Ansøgning sendes til: job@easysure.dk Arbejdssted: Skanderborg

ANSØG NU
Image

Vi glæder os til at lære dig at kende og se, om du er vores nye stjerne hos easySure.

easySure er forsikringsformidler og risikomæssigt afdækket hos Eir Försäkring AB (Org.nr. 559166-0617), Stockholm, Sverige. Eir er naturligvis medlem afGarantifonden i Danmark.

© 2024 . easySure Forsikringsformidler A/S . Danmarksvej 26, 8660 Skanderborg . CVR: 34706905